Asketoptørre 
Asketræerne i store dele af Europa er ramt af en svampesygdom, som tilsyneladende breder sig mod vest og nord. I Danmark optrådte sygdommen første gang i 2003, og fra 2005 var problemet udbredt i det meste af landet. Skov & Landskab følger udviklingen løbende og gør den nyeste viden tilgængelig hurtigst muligt.

    
De samme asketræer fotograferet i 2007, 2008 og 2009. Især på træet til højre er asketoptørren blevet værre.

Aske-stilkskive
I 2006 blev der sat videnskabeligt navn på den ukønnede svamp, som i mange tilfælde er isoleret fra syge asketræer, nemlig Chalara fraxinea (Kowalski 2006). Den kønnede udgave af svampen er nu fundet (Kowalski & Holdenrieder 2009), og det viser sig som ventet at være en sæksporesvamp, nemlig Hymenoscyphus albidus. Det overraskende er, at svampen har været kendt i mere end 100 år som en uskadelig nedbryder af bladstilke på ask. Vi ved ikke, hvorfor svampen pludselig har ændret opførsel og er blevet agressiv. Svampen er på observationslisten hos både EPPO og NAPPO.
Det er et væsentlig fremskridt for forskningen, at vi nu kan studere svampens biologi og udbredelse ud fra begge former. Vi har nu også navne for både sygdommen (asketoptørre) og for svampen (aske-stilkskive). Svampens frugtlegemer kommer frem i løbet af juni måned, og sporerne kastes formentlig i sensommeren (august-september), alt efter vejret. Smitten sker på bladene, og svampen vokser herfra ind i skudakser og bark. Når skuddene ringes, dør de i løbet af vinteren, og næste forår står træerne med de karakteristiske tørre topskud.
Kowalski, T. 2006: Chalara fraxinea sp. nov. associated with dieback of ash (Fraxinus excelsior) in Poland. Forest Pathology 36: 264-270.
Kowalski, T. & Holdenrieder, O. 2009: The teleomorph of Chalara fraxinea, the causal agent of ash dieback. Forest Pathology (under udgivelse).

Fæld ikke ældre træer i panik
Toptørre i ask medfører sandsynligvis ikke øget råd eller misfarvning i den nedre, værdifulde del af stammen på mellemaldrende (> 40 år) og gammel ask (> 80 år). Svært angrebne træer kan imidlertid sætte vanris på stammen, og hvis disse skud angribes og dør, kan der komme en misfarvning i veddet. Hvis barken dør på hovedstammen, må der ligeledes forventes omfattende misfarvninger af veddet. Imidlertid er der indtil videre ingen grund til at fælde syge træer, medmindre der er klare indikationer for, at det enkelte træ er ved at dø, og værdifuldt tømmer derved vil gå tabt. For bevoksninger over 40 år har vi endnu ikke set træer, som direkte er døde af asketoptørre, selvom de er stærkt angrebne. På langt sigt forventes en del træer dog at dø, ofte som følge af angreb af andre skadevoldere, især honningsvamp.

Denne svampesygdom er ikke dødelig for træerne i første omgang. Kun unge skud angribes og dør, og træerne sætter nye som erstatning. Men unge aske mister deres højdetilvækst og den rette form, hvilket på langt sigt vil medføre en dårlig vedkvalitet. I yngre bevoksninger dør træerne ofte som følge af angreb af honningsvamp ved basis. I landskabet og byerne er de syge træer fortrinsvist et æstetisk problem, dvs. de er grimme at se på. Lige nu har vi ingen gode råd andet end at se tiden an. Stærkt skadede træer kan eventuelt fjernes, men det er tvivlsomt, om det har nogen effekt udover den rent visuelle.

Ask i fremtiden
I Skov- og Naturstyrelsens frøplantager i ask er der fundet kloner, som synes ganske resistente overfor sygdommen. Måske vil dette blive løsningen i fremtiden, men forskning og omhyggelig afprøvning er nødvendigt, især set i lyset af de dårlige erfaringer med elmesyge. Der er indtil videre ingen behandling mulig for eksisterende askebevoksninger.

Symptomer på asketoptørre
De alvorlige og udbredte skader på ask rammer både små og store træer. Symptomerne er døde toppe, dvs. at de 1-2 årige skud dør inden udspring, så træet står med tørre skud om foråret. Problemet er især synligt i 4-10 meter høje ask, dvs. i kulturer, i ung skov (skovrejsning) og på vejtræer, men også større træer står med døde kviste i kronen. De døde toppe opstår, fordi barken bliver dræbt fra spidsen af skuddene eller længere nede. I det sidste tilfælde tørrer skuddet ud ovenfor på grund af vandmangel. Symptomerne med de visne toppe og skud og den døde bark er meget karakteristiske.

Visnesymptomer på   ask i Danmark	Visnesymptomer på ask   i Sverige		Barknekrose omkring et skud på ung ask    i Danmark                i Sverige

Asketoptørre 2005 Toptørren i 2005 skyldtes i de fleste tilfælde, at kambiet blev dræbt inden eller i foråret 2004, dvs. et helt år før der viste sig toptørre i foråret 2005. Der var altså ikke på topskud fra 2004, at barken blev dræbt, men længere nede på skud dannet i 2003 eller 2002. I mange tilfælde sprang træerne normalt ud i 2004, og 2004 årsskuddene visnede oftest først i løbet af vinteren 2004-05, selvom der som beskrevet ovenfor blev bemærket brune toppe i august 2004 nogle få steder. Så umiddelbart virkede de mange døde toppe i foråret 2005 ikke som en ny skade, men bare en videreudvikling af problemet fra 2004. Med den nuværende viden er det dog sandsynligt, at svampeangrebet bredte sig fra de oprindelige skader længere nede ad stammen og ud i årsskuddene fra 2004 i løbet af efteråret og vinteren 2004-05. Eller at årsskud fra 2004 blev smittet af svampesporer i løbet af sensommeren eller efteråret. Vi har dog ingen konkret viden om, hvordan smitten finder sted.

Asketoptørre 2006 Toptørren på ask i foråret 2006 var omfattende både i skoven og i landskabet. Vi var nu ikke i tvivl om, at årsagen var noget andet end vejrforhold. De døde toppe skyldtes, at kambiet blev dræbt i efteråret 2005, dvs. kun et halvt år før symptomrne viste sig. Det nederste stykke af den døde bark sad typisk på et mindre område af skudaksen fra 2004 og/eller basalt på sideskud fra 2005. Barkdrabet kan dog kun dateres til efter vækstsæson 2005 og før vækstsæson 2006. Årringen i 2005 var nemlig færdigudviklet, mens 2006 årringen ikke var startet under den døde bark på skud fra 2004. Da toptørren var synlig allerede i maj 2006, er barken nederst på de døde skuddele sandsynligvis dræbt om efteråret og ikke i løbet af vinteren og foråret. Herefter har frost og blæst i kombination med stærk solindstråling udtørret de dele af top og skud, som lå ovenfor den døde bark. Skadede træer havde typisk ingen skudstrækning fra toppen og de øvre sidegrene i vækstsæsonen 2006.