Sundhed hos ask
Ask (Fraxinus excelsior) forekommer naturligt i Danmark, normalt som indblanding i anden løvskov. Denne træart kan gro på mange typer jorde, men den optimale sundhed ses på næringsrige jorde med god vandbevægelse, gerne skråninger. Det er en af de få træarter, der kan klare sig på arealer med høj vandstand. og den plantes derfor ofte i fugtige lavninger, hvor bøgen ville få problemer.

Dens sundhed er mest påvirket af naturlige faktorer som frost, og den bides og fejes af vildtet. Sygdommen askekræft giver store knuder på stammerne, hvilket ødelægger vedkvaliteten, men sjældent slår træerne ihjel. Askekræft kan dels forårsages af en svamp, som også er kendt som frugttrækræft (Nectria galligena) og dels af en bakterie (Pseudomonas syringae). Knudret bark på askestammer kan dog også skyldes plettet askebarkbille (Hylesinus fraxini), som overvintrer i såkaldt barkroser på stammerne. 

Asketoptørre
Ask har indtil for nylig været betragtet som en sund træart med få problemer. Dette bekræftes da også af skovsundhedsovervågningen, som viste størst bladtab i starten af 1990'erne, hvor flere år med sommertørke gav forøget nåle-/bladtab.

Dette har imidlertid ændret sig med den nye sygdom, som i årene 2004-2007 har givet mange forespørgsler om alvorlige skader på ask i skov og i landskabet. Det er nu afklaret, at problemet skyldes et svampeangreb, måske i kombination med klimatiske faktorer som kulde og tørke.

Det gennemsnitlige bladtab og andel skadede træer hos ask er vist på grafen herunder, som er baseret på resultater fra skovsundhedsovervågningen på de ekstensive punkter. Jo større bladtab, des dårligere sundhedstilstand. Både bladtabet og antal skadede træer har varieret i overvågningsperioden. Askens sundhed var påvirket af de tørre somre midt i 1990'erne. I de seneste år er bladtabet steget hos de overvågede aske. Der er dog kun få træer med i moniteringen, men statsskovenes indberetninger peger i samme retning.

Hovedparten af de overvågede asketræer står i en enkelt bevoksning, som ligger i Østjylland og lige nu er knap 40 år gammel. I dette skovsundhedsovervågningspunkt har de samme 24 træer har fået vurderet bladtab siden 1988. Stigningen i bladtab i 2001-02 skyldes formentlig, at en stor rødgranbevoksning vest for askene forsvandt i forbindelse med orkanen i december 1999. Askene blev derefter mere vindudsatte, og der opstod en forsumpning med højere vandstand i jorden. Stigningen i bladtab i perioden 2003-06 kunne derimod skyldes den nye svampesygdom asketoptørre. I 2006 var der tydelige symptomer med døde kviste i kronerne på en del af asketræerne i overvågningspunktet.

Fordeling af de overvågede asketræer til tabsklasser i perioden 1989-2006. Kun træer i tabsklasse 2-4, dvs. med mere end 25% bladtab, regnes som skadede. Sundheden i ask var ringest i de tørre somre midt i 1990'erne, samt fra 2003 og frem. I 2006 var der for første gang ask i tabsklasse 3, dvs. stærkt skadede træer med mere end 60% bladtab.